Fonitterne

Fonitterne er et sjovt og motiverende læringsspil, som styrker børns lydlige bevidsthed og giver dem mulighed for at træne deres udtalefærdigheder.

Hent til iOS eller til Android

Læs mere Brugsvejledning

Fonitterne henvender sig til børn fra 3-7-årsalderen og er udviklet til at hjælpe børn med fonologiske udtalevanskeligheder. Spillets forløb er inspireret af P.O.P.T.-metoden (Psycholinguistisch orientierte Phonologie-Therapie, Fox-Boyer (2015)) og træner barnets lydlige bevidsthed gennem en række skelne-, og imitationsøvelser, der netop er målrettet de områder af lydsystemet, som er vanskelige for det enkelte barn.

Det er vores vision, at spillet kan bruges som supplement til den logopædiske undervisning – derfor har vi udviklet et lærermodul, hvor barnets talepædagog har mulighed for at oprette et træningsforløb til barnet med relevante hjemmeopgaver. Herfra kan talepædagogen følge med i barnets progression gennem spillets lytte- og udtaleøvelser og se statistik om barnets typiske fejl.

Opmærksomhed på sproglyde og bevidsthed om de lydlige kontraster i dansk spiller en stor rolle for børnenes læseudvikling senere hen. Derfor er Fonitterne også et glimrende værktøj for børn, som snart skal lære at læse, og som kan have glæde af at styrke deres lydlige bevidsthed, inden det for alvor går løs med bogstaverne.

Fonitterne er seje!